Hvad betyder Enebarn?

En enebarn er et barn, der er vokset op som den eneste i familien uden søskende. Enebarnet får al opmærksomheden fra forældrene og har derfor ikke nogen søskende at dele oplevelser og ansvar med. Det kan både have fordele og ulemper at være enebarn.

Eksempler på brug

• Hun er enebarn og nyder at have forældrene for sig selv.
• Som enebarn har han lært at være selvstændig og ansvarlig.
• Enebarnet fik al opmærksomheden fra sine forældre.
• Da han er enebarn, er han ikke vant til at dele med andre søskende.
• Hun var glad for at være enebarn og have ro og fred derhjemme.
• Enebarnet fik en masse kærlighed og omsorg fra sine forældre.
• De valgte at have kun ét barn og derfor er hun enebarn.
• Som enebarn kunne han lege i timevis for sig selv.
• Da hun voksede op som enebarn, lærte hun at underholde sig selv.
• Enebarnet fik lov til at udfolde sig og udvikle sig frit.
• At være enebarn har både fordele og ulemper.
• Han drømte om at have søskende, da han var enebarn.
• Enebarnet blev forkælet af sine forældre, da det var deres eneste barn.
• At være enebarn betyder, at man ikke behøver at dele legetøj og opmærksomhed.
• Hun nød at være enebarn og have sit eget private rum.

Synonymer

• Eneste barn
• Solobarn
• Eneskud
• Unikbarn

Antonymer

• Storesøster
• Storesøskende
• Førstefødte
• Ældste barn

Etymologi

Ordet enebarn kommer fra ordene ene og barn. Ene refererer til noget, der er alene eller enestående, mens barn refererer til et ungt menneske. Sammen refererer enebarn altså til et barn, der er enestående eller det eneste barn i familien.

opportunist • flyvning • sundt • ekstrapolere • du? • stemme • autonom • fartholder •