Hvad betyder Imperative?

Imperativ kan defineres som en form for verb, der bruges til at udtrykke en befaling, anmodning eller opfordring. Imperativformen bruges ofte til at give instruktioner eller retninger til en person eller gruppe.

Eksempler på brug

• Det er vigtigt at følge lægens imperative råd for at opnå bedring.
• Denne opgave kræver en imperative indsats fra os alle.
• Det er nødvendigt at handle med imperative hast, når det handler om liv eller død.
• Politikerne står over for en imperative beslutning om klimaforandringer.
• En imperative regel på kontoret er, at mobning ikke tolereres.
• Forældre skal give imperative råd til deres børn om sikkerhed på nettet.
• Virksomhedens succes er imperative for dens overlevelse på markedet.
• Lederen udstedte en imperative befaling om at gennemføre øvelserne.
• At respektere andres tid er en imperative social færdighed.
• At tage vare på miljøet er en imperative handling for vores fremtidige generationer.
• Der er imperative regler, der styrer adfærden på arbejdspladsen.
• At forstå andres synspunkter er imperative for god kommunikation.
• At følge trafikreglerne er imperative for at undgå ulykker på vejen.
• Eleverne blev givet imperative instruktioner om at forberede sig til eksamen.
• Det er imperative, at regeringen handler hurtigt for at løse landets udfordringer.

Synonymer

• Nødvendig
• Vigtig
• Afgørende
• Obligatorisk
• Væsentlig

Antonymer

• ikke-tilbageholdende
• fleksibel
• valgfri
• uden tvang

Etymologi

Ordet imperativ stammer fra det latinske ord imperativus, der kommer fra verbet imperare, som betyder at befale. På dansk refererer imperativ til noget, der er nødvendigt eller påkrævet. Det kan for eksempel være en handling eller en beslutning, der skal gennemføres uden valgmuligheder.

i dag • zombie • synonymordbog • mater • revitalisere • fra • mu? • inferno • individualisme •