Hvad betyder Kassation?
Kassation refererer til handlingen med at annullere eller forkaste noget, normalt i retssammenhæng. Det kan fx være når en domstol kassere en tidligere afgørelse og træffer en ny beslutning i en sag. Kassation handler generelt om at forkaste eller annullere noget, der anses for at være ugyldigt eller ikke i overensstemmelse med regler eller lovgivning.
Eksempler på brug
- Kassation er en retlig afgørelse, der betyder, at en afgørelse eller kendelse er blevet ophævet.
- Kassation sker, når en højere instans annullerer en dom fra en lavere retsinstans.
- I Danmark kan man anke en dom til højesteret for at få den prøvet for kassationsgrundlag.
- Kassation kan forekomme på baggrund af fejlagtig retsanvendelse eller sagsbehandlingsfejl.
- En kassationsanke kan kun tages op, hvis der er en konkret klagegrund.
- Kassationsretten vurderer om der er begået væsentlige fejl, der berettiger til kassation.
- Det er vigtigt at holde sig til reglerne for kassationsprocessen for at sikre retfærdighed.
- Kassationsinstansen kan kun tage stilling til juridiske spørgsmål, ikke til bevisvurderinger.
- Ved kassation bliver afgørelsen trukket tilbage og sagen skal behandles på ny.
- Kassationsretten sikrer, at retssikkerheden overholdes og fejl bliver rettet op.
- Et kassationsinstitut er en vigtig del af retsvæsenet for at sikre retfærdighed.
- Ved kassation kan en forkert beslutning fra en lavere retsinstans rettes og føre til en ny afgørelse.
- Kassationsprocessen er en måde at sikre, at retspraksis følges og korrekt retsanvendelse sker.
- I nogle tilfælde kan kassation være afgørende for retfærdigheden i en sag.
- Det er vigtigt at forstå reglerne om kassation for at udnytte retssystemet korrekt.
Synonymer
- Afbestilling
- Bortskaffelse
- Afmeldelse
- Udslettelse
Antonymer
- Beholdning
- Fastholdelse
- Godkendelse
- Opbevaring
- Bevaring
Etymologi
Ordet kassation stammer fra det franske ord cassation, som igen kommer fra latin cassatio, der betyder at annullere eller ophæve noget. I dansk bruges kassation ofte i juridisk sammenhæng, hvor det refererer til at ophæve eller annullere en afgørelse eller dom.
piet • len • emeritus • inkorporeret • normative • agitation • vinder • aptering •