Hvad betyder Konge?

Ordet konge refererer til en mandlig monark eller en regent, der styrer over et kongerige. En konge har normalt en arvelig titel og er det øverste statsoverhoved i et monarki. Kongen har traditionelt magt og autoritet til at regere landet og repræsentere dets folk.

Eksempler på brug

• Kongen af Danmark bor på Amalienborg Slot.
• I eventyrene er kongen ofte en mægtig og vis hersker.
• Dronningen og kongen har to børn sammen.
• Kongen udnævnte en ny minister i regeringen i går.
• Det er en ældgammel tradition, at kongen holder nytårstale.
• Kongen modtog en fornem gave fra et andet kongerige.
• I skak er det vigtigt at beskytte kongen mod modstanderens angreb.
• Kongens billede pryder mønterne i landet.
• Der blev holdt en stor fest til ære for kongen.
• Kongen gav tilladelse til at opføre et nyt slot i hovedstaden.
• Kongen bærer altid sin kongekrone ved officielle begivenheder.
• Det siges, at kongen har en stor kærlighed til sit folk.
• Kongen har et råd af vismænd, der hjælper ham med at træffe beslutninger.
• Det er en ære at blive inviteret til kongens hof.
• Der blev udråbt et monument til ære for den afdøde konge.

Synonymer

• Monark
• Hersker
• Fyrste
• Regent
• Kongelig

Antonymer

• Dronning
• Kejser
• Fyrste
• Hersker

Etymologi

Ordet konge stammer fra oldnordisk konungr, som betyder leder eller hersker. Ordet har rødder i det oldnordiske sprog og har været brugt i Skandinavien i århundreder for at beskrive en mandlig monark eller regent. Konge er en titel, der symboliserer magt og autoritet, og det er et centralt begreb i både historie og samfund.

borgerlig • alkymist • forkyndelse • adverbialled • lorten • homofil • forbeholdt • gestus •