Hvad betyder Kontekstualisering?

Kontekstualisering refererer til processen med at placere noget i en sammenhæng eller kontekst for bedre at forstå dets betydning eller formål. Dette kan indebære at overveje baggrundsoplysninger, omstændigheder eller relationer, som kan påvirke tolkningen af et givet emne eller begreb.

Eksempler på brug

• Kontekstualisering er vigtig i forståelsen af historiske begivenheder.
• Kontekstualisering af kunstværker kan bidrage til en dybere forståelse af kunsten.
• At forklare begrebet kontekstualisering kan være udfordrende for nogle.
• Kontekstualiseringen af data er afgørende for validiteten af undersøgelser.
• En god journalistik kræver grundig kontekstualisering af nyhederne.
• Kontekstualiseringen af litterære værker kan belyse forfatterens intentioner.
• Kontekstualiseringen af et sprog kan hjælpe med at forstå dets udvikling gennem tiden.
• Kontekstualiseringen af en debat kan ændre synet på de involverede parter.
• Kontekstualiseringen af en begivenhed kan ændre vores opfattelse af dens betydning.
• Kontekstualiseringen af en problemstilling kræver omhyggelig research.
• Historikere bruger ofte kontekstualisering til at analysere fortiden.
• Kontekstualiseringen af et citat kan ændre dets betydning markant.
• Kontekstualiseringen af et kunstværk kan give indblik i kunstnerens livssyn.
• Kontekstualiseringen af en videnskabelig teori kan gøre den mere tilgængelig for lægfolk.
• Kontekstualisering er en vigtig del af tolkningen af historiske dokumenter.

Synonymer

• Indsættelse i en sammenhæng
• Afsætning i en kontekst
• Placering i en ramme

Antonymer

• Forenkling
• Afbildning
• Fortolkning
• Isolation
• Løsrivelse

Etymologi

Ordet kontekstualisering stammer fra det latinske ord contextus, som betyder sammenhæng eller struktur. Når vi kontekstualiserer noget, sætter vi det ind i en større sammenhæng eller ramme for bedre at forstå dets betydning eller relevans.

kontingent • bild • modus • rejsende • fidibus • agitation • eklipse • logik • rundholt •