Hvad betyder Ridder?
Ordet ridder refererer til en adelsmand eller kriger, der er kendt for deres mod og ridderlighed. I middelalderen var riddere veltrænede krigere, der kæmpede til forsvar for deres konge eller herre. I dag bruges udtrykket ridder også i mere symbolsk forstand til at beskrive en person, der udviser særlig god opførsel eller tapperhed.
Eksempler på brug
- En ridder red på sin hest gennem skoven.
- En modig ridder kæmpede mod den onde troldmand.
- Ridderen bar stolt sit skjold og sin rustning.
- Prinsessen blev reddet af en tapper ridder.
- Ridderne samledes ved runde bord.
- Den unge ridder var villig til at ofre alt for kongeriget.
- En ædel ridder svor troskab til kongen.
- Riddernes våbenskjolde hang på slottets vægge.
- En ridder i skinnende rustning red frem i solnedgangen.
- Den hårdkogte ridder frygtede ingen farer.
- En ridder af blod fyldt med ære og loyalitet.
- Ridderne trænede hårdt for at være i topform.
- En ridder med et hjerte af guld blev berømmet af alle.
- Ridderne sværmede omkring kongens borg for at beskytte den.
- En splinterny ridderprøve ventede de unge aspiranter.
Synonymer
- Knight
- Rytter
- Hærfører
- Ridderlig
- Kavaler
Antonymer
- Tosse
- Uskikkelig
- Sjusket
- Dum
- Mørk
Etymologi
Ordet ridder stammer fra det gamle tyske ord ritar, som betød en rytter eller en krigskæmper til hest. I middelalderen blev en ridder betragtet som en velhavende og veltrænet krigsmand, der kæmpede på hesteryg og fulgte en ærefuld adfærdskodeks kendt som ridderlighed. Riddere spillede en vigtig rolle i middelalderens samfund og i krigsførelse.
intolerance • konjunktur • klik • flabet • boreplatform • glose • promenaden • do. • farve • hullede •