Hvad betyder Skolastik?

Skolastik refererer til en skole af filosofi, der udviklede sig i middelalderen og fokuserede på foreningen af tro og rationel tanke. Skolastikken var særlig fremtrædende blandt middelalderlige teologer og filosoffer og blev karakteriseret ved brugen af logik og fornuft til at forklare teologiske og filosofiske spørgsmål.

Eksempler på brug

Skolastisk tænkning har haft stor betydning i middelalderens teologi.
Den skolastiske filosofi fokuserede på foreningen mellem tro og fornuft.
Mange skolastiske tekster blev skrevet af munke og teologer.
Studiet af skolastisk filosofi kan være udfordrende, men også givende.
Skolastiske disputter handlede ofte om teologiske spørgsmål.
Skolastiske lærde forsøgte at forene Aristoteles filosofi med kristen tro.
Skolastisk undervisning var central på middelalderens universiteter.
Skolastiske tekster blev ofte kommenteret og diskuteret af andre filosoffer.
Skolastiske principper har stadig indflydelse på moderne tænkning.
De skolastiske skoler var vigtige centre for intellektuel debat.
Skolastiske tænkere respekterede autoriteten fra tidligere filosoffer.
Skolastisk teologi prægede mange aspekter af katolsk kirke i middelalderen.
Studiet af skolastik kan hjælpe med at forstå udviklingen af vestlig filosofi.
Skolastiske metoder har haft indflydelse på senere filosofiske traditioner.
Den skolastiske tradition har en rig historie og kompleksitet.

Synonymer

Studiepræget
Akademisk
Lærd
Boglig
Faglig

Antonymer

Praktisk
Eksperimentel
Kreativ
Intuitiv

Etymologi

Ordet skolastik stammer fra det latinske ord scholasticus, som igen kommer fra græsk scholastikos. Det refererer typisk til en tilhænger af skolastikken, som var en filosofisk retning i middelalderen, der baserede sig på Aristoteles værker og forsøgte at forene tro og fornuft. Termen kan også anvendes mere bredt for at beskrive en person, der er præget af formalistisk eller dogmatisk tænkning.

dine • erkendtlighed • font • udbakke • anomalier • rekreation • mangust • ovn • stenbunke • bedrage •