Hvad betyder Tabernakel?

Tabernakel refererer til et lille skab eller en skrin, der anvendes til opbevaring af religiøse genstande eller hellige emner såsom hostien i den katolske kirke. Tabernaklet symboliserer ofte Guds nærvær og tilbedes som en hellig beholder.

Eksempler på brug

• Tabernaklet blev indviet ved en smuk ceremoni.
• Det gamle tabernakel stod som et symbol på tro og håb.
• Arkæologerne fandt et gammelt tabernakel under udgravningen.
• Tabernaklet blev smukt dekoreret til højtiden.
• I kirken står et smukt tabernakel, hvor nadveren opbevares.
• Tabernaklet blev restaureret for at bevare dets historiske værdi.
• Præsten holdt en tale om betydningen af tabernaklet i menigheden.
• Tabernaklet var fyldt med lysestager og blomster til gudstjenesten.
• De troende samledes omkring tabernaklet for at bede sammen.
• Tabernaklet blev opført i en smuk gotisk stil.
• Det store tabernakel skinnede i sollyset og tiltrak mange besøgende.
• I middelalderen var tabernaklet et centralt element i kirkebyggeriet.
• Tabernaklet blev betragtet som et helligt sted, hvor Guds nærvær kunne mærkes.
• De frivillige pyntede tabernaklet med blomster til påskegudstjenesten.
• Det gamle tabernakel blev revet ned for at give plads til en ny kirkebygning.

Synonymer

• Altertavle
• Kirkehus
• Skrinet
• Skatol

Antonymer

• Tempel
• Kirke
• Gudshus
• Bedehus
• Kapell

Etymologi

Ordet tabernakel stammer fra det hebraiske ord tabernakel, som betyder bolig eller boligsted. I kristen kontekst refererer det til en speciel struktur, der bruges til at opbevare og fremvise hellige genstande eller symboler.

summa summarum • hej • niche • kusse • tematik • anderledes • kontingent • centrifugering • em •